Gram Lergrav (studiedag)

Studiedag d. 21. september 2013

Efter en formiddag med DKK skulle vi kl. 13 mødes med Ida i Gram Lergrav. Selv havde jeg aldrig tidligere hørt om dette sted, men det blev der i de følgende timer lavet om på. 
Gram Lergrav og det tilhørende museum er en del af Museum Sønderjylland - Natur-historie og Palæontologi. Selve museet er bygningsmæssigt holdt i naturmaterialer og repræsenterer i sig selv et spændende stykke arkitektur. Dermed er det et godt eksempel på, hvordan bygninger og den omgivende natur kan supplere hinanden og æstetisk udgøre en flot helhed. Så fra min side en stor cadeau for den del.












Inde i museets atriumgård præsenterede Ida os for den første udfordring: Vi fik udleveret en lang snor, og skulle så gå så langt væk med den ene ende, så vi med snoren kunne illustrere hele evolutionen og dermed tiden fra det første liv på jorden og frem til i dag. Til at give os mulighed for at reflektere over denne enorme periode, fik vi udleveret en række skilte med forskellige tidspunkter som fx "det første menneske på jorden" og lignende. De skulle så placeres med den indbyrdes afstand, som vi mente var korrekt i forhold til den evolution som fortsat pågår.
Denne udfordring gav anledning til mange gode grin og mange overvejelser, og alle var enige om, at den "moderne tid" - stenalderen iberegnet - nærmest er en ubetydelig parentes i dette imponerende spænd. 
 - Så en god metode til at visualisere jordens, planternes, dyrenes og menneskenes udvikling som jeg har skrevet mig bag øret!

Bagefter kom vi ind i museums-salen, hvor der bl.a. hænger store plancher om ovenstående tema, og hvor fund fra den nærliggende lergrav er udstillet. Her blev vi så præsenteret for dagens anden udfordring, nemlig at finde ud af hvilke knogler på et hvalskelet fra en nulevende vågehval der afslører, at dens forfædre engang har gået på landjorden. Det viste sig at være to små knogler på undersiden af hvalen, som hver havde en størrelse som en bordtennisbold! Disse knogler, som for nutidens vågehval ikke længere har nogen betydning, er resterne af bagbenene fra hvalens stamfar. For dem der måtte være yderligere interesseret i dette emne, har jeg fundet følgende link.

Efter besøget i museums-salen var det tid til dagens tredje udfordring; at finde rester af sneglehuse, muslinger, krabber og lignende i det ler, der engang har været havbund.  Denne udfordring krævede regnbukser og gummistøvler og ikke fjeldbukser og ditto støvler! Sidstnævnte kunne man heldigvis låne på stedet (de viste sig dog senere ikke at være helt tætte!) og "bevæbnet" med spade, skruetrækkere og samlekasse gik vi nu ned i selve lergraven.
Gram Lergrav er som sagt gammel havbund fra dengang havet dækkede store dele af Jylland. Det var Nordsøen der havde en tunge ind i Sønderjylland, og visuelt kan de forskellige perioders kystlinje ses på museets hjemmeside - klik her. Her fortælles det også, at hvis man nede i lergraven forestiller sig, at man står på havbunden, så ville der have været ca. 100 meter op til havoverfladen og ca. 30 km ind til kysten og fastlandet. Det kan alt sammen være lidt vanskeligt at huske, at Nordsøen gik så langt ind i Sønderjylland, og det er der såmænd en ganske god grund til. Det er nemlig ca. 10 mio. år siden, at der var vand over det, der nu er Gram Lergrav!
Lerlagene i Gram Lergrav har det geologisk officielle navn: Gram Formationen. Leraflejringerne er iflg. museets egen hjemmeside afsat i den geologiske periode, der kaldes Øvre Miocæn, hvilket betyder at de er mellem 11,5 og 5,3 mio. år gamle. Lergravens tykkelse er målt til ca. 35 meter, men kun de to øverste af de tre lag er tilgængelige. Spoler man tiden endnu længere tilbage, kan det også forklares, hvor den megen ler stammer fra. Dengang var det skandinaviske grundfjeldsområde (som jeg desværre ikke har kunnet Google mig frem til ret mange oplysninger om) udsat for en nedbrydning og disse store partikelmængder blev via de flodsystemer der løb, hvor Østersøen nu ligger, ført frem til det der i dag er Gram Lergrav. Dermed næsten også sagt, at der også findes leraflejringer andre steder end lige i Gram, men disse lergrave er ikke længere tilgængelige. Efter i en årrække at have leveret råmateriale til teglværksproduktion, fik disse mindre kendte lergrave lov til at henstå ubenyttet, og det medførte, at de blev fyldt med enten vand, affald - eller begge dele.

Derfor har vi en enestående mulighed for at grave i lerlag, som ingen tidligere har undersøgt, og dermed blotlægge rester af rester af sneglehuse, muslinger, krabber og lignende, der har ligget uberørt i millioner af år. Alene denne tanke er jo i vores gennemkultiverede lille Dannevang ret imponerende! Ret imponerende var det også, at Ida efter kun få minutter fandt det første sneglehus. Derefter gik der dog også lidt tid, før der igen var "bid". Denne gang var det Tine der fandt et sneglehus. Metoden til at gøre sig nogle fund er lige så simpel som den er hård. Der skal først graves i det næsten beton-hårde ler og derefter tager man de opgravede stykker ler og dissekerer ved at brække dem i småstykker. Et knapt så anstrengende alternativ er at prikke i leret med en stor skruetrækker. Selv fandt jeg kun fragmenter af muslingeskal, men det begrænsede udbytte ødelagde ikke fornøjelsen ved at være på jagt i Danmarks geologiske historie.
(Kilde: Hjemmesiden for Museum Sønderjylland - Naturhistorie og Palæontologi. Bemærk at der i øverste højre hjørne af hjemmesiden er mulighed for at læse mere om det at grave og om leret og havets historie. Derudover vil jeg gerne gøre opmærksom på en kort YouTube video, hvor museumsformidler Martin Abrahamsson går på opdagelse i lergarven med en skoleklasse).